Om mig

Hejsa
Jeg hedder Heidi Kristensen, er en årgang 82′
Er mor til 2 skønne unger, Andreas fra 2004 og Laura fra 2007.

Jeg bor med min kæreste Christian der er en årgang 79′. Han arbejder som socialpædagog på et opholdssted. Han har en søn, Nicolai fra 2007, der bor hos os hver anden uge.

Andreas går på STU college.

Hans tidlige start på livet, har resulteret i, at han i dag har Cerebral Parese og andre følger efter hjerneskade.
Han er gående, kvik og klare generelt hans udfordringer meget godt. Efter skole er han i klub på fri-stedet.
Laura går på Gl.Lindholm skole
Inden jeg i December 2008 startede som dagplejer, passede jeg Andreas hjemme i ca. 2 år, pga. hans handicap og for tidlige fødsel.
Efter min barsel med Laura, startede jeg som medhjælper i en 0-6 års institution.

Jeg er som person åben, ærlig og imødekommende.
Et godt samarbejde er vigtigt, der skal være plads til kritik, ris, men også meget gerne ros 🙂

I jan 2020 flyttede lille Mågens ind🐶 han er en lille staffordshire terrier også kaldt nannydog. En rigtig børnevenlig familie hund. Racen har ikke underuld, fælder ikke meget og kræver ikke pelspleje som mange andre hunde🤩

Hvorfor blev jeg privat børnepasser?
Tanken havde strejfet kort tidligere, men efter min tid i institution, stod det helt klart at jeg brændte for at arbejde med børn i 0-3 år alderen.
Det er et kæmpe privilegie at arbejde med børn i den alder.
At se dem lege,grine,lære og udvikle sig er ubetinget det bedste ved mit job.
Man kan ikke andet end at blive varm indeni, når man oplever børnene så tæt på, ser når de mestre nyt, hjælper dem når de ikke kan, ja jeg kunne blive ved ❤️
Hos mig er det primært børnene der sætter dagsordenen.
Det er ikke alle børn der kan klare der sker en masse, derfor ser jeg på det enkelte barn og gruppen som helhed, og tager udgangspunkt i dette.
Vi bor i et dejligt stort hus, forenden af en lukket vej.
Der er en stor stue kun indrettet til børnene, et stort bryggers med plads til alle børnenes ting.
Derudover er der stor have, med legehus,gynger,rutsjebaner, en lille trampolin, samt vores lille overdækket terrasse. Vi har også lidt kasser med frugt/og grønt, vi går og passer.